Udfyld dine oplysninger

Bestil din ydelse

Din kvittering

Book din tid

I forbindelse med psykologisk behandling af dig har vi som psykologer og dataansvarlige pligt til at indsamle og behandle en række personoplysninger om dig.

Vi tager databeskyttelse alvorligt og følger de gældende regler omkring opbevaring og behandling af persondata – herunder reglerne i persondataforordningen, psykologloven, autorisationsloven og sundhedsloven. Dette indebærer bl.a., at vi opbevarer alle data om dig sikkert, og at vi kun indsamler oplysninger om dig, der er nødvendige.

I forbindelse med behandling og opbevaring af persondata er det nødvendigt at give samtykke i følgende forhold vedr. GDPR.

Samtykke-erklæring

 

Hermed bekræfter jeg, at jeg er orienteret om, at Terapi-rummet online I/S i henhold til Psykologloven indsamler, registrerer og behandler personfølsomme oplysninger om mig.

Der er tale om oplysninger til brug for den opgave, som terapi-rummet online I/S er blevet bedt om at løse, af undertegnede eller tredjepart (fx forsikringsselskab, psykologrådgivning, kommune), og udelukkende til brug herfor.

Dette gælder i forbindelse med psykologisk behandling, samtaleterapi, rådgivning, coaching, undervisning eller supervision (internt i klinikken eller eksternt), og i forbindelse med journalføring, samt opbevaring af mine oplysninger.

Jeg har pligt til at tage kontakt til terapi-rummet online I/S, hvis der skulle opstå nogle ændringer i forhold til de oplysninger jeg har angivet ved bestilling af den gældende opgave.

Jeg er klar over, at jeg kan bede om aktindsigt, og jeg er bekendt med, at terapi-rummet online I/S i henhold til Psykologlovens Kapitel 1, § 6 er forpligtet til at opbevare min klientjournal i mindst 5 år, gældende fra den sidste optegnelse i min journal.

Psykologerne ved Terapi-rummet online I/S har tavshedspligt, dvs. at de ikke må oplyse andre om, at jeg er eller har været klient hos dem. Ej heller må de oplyse andre om indholdet af vores samtaler. De må dog tage min sag op til intern eller ekstern supervision, så længe min identitet anonymiseres.

Jeg er bekendt med, at videregivelse af informationer til f.eks. forsikringsselskab, læge eller kommune altid kun kan foregå med skriftlig tilladelse, dvs. samtykke fra undertegnede.

Jeg kan til enhver tid tilbagekalde mit samtykke til indhentning / videregivelse af oplysninger af personfølsom karakter, jf. Persondataloven § 38.

 

Jeg har desuden via terapi-rummet.online orienteret mig om prisen på den eller de ydelser, jeg har valgt og er ligeledes bekendt og indforstået med vilkårene for betaling og afbud.

Jeg er orienteret om, at en eventuel udtalelse om Terapi-rummet online I/S til brug på dennes hjemmeside til enhver tid vil blive fjernet, såfremt jeg beder om det pr. skrift.

Uddannede psykologer

Vi er medlem af Dansk Psykolog Forening og lever op til de etiske retningslinier for nordiske psykologer

Datasikkerhed

Vi lever op til GDPR og arbejder med krypteret platform og kommunikation

Hjælp når behovet er der

Du skal ikke vente de normale 2-3 måneder, og du har svar fra din psykolog inden for 24 timer