Online psykologhjælp til spiseforstyrrelser

Vi tilbyder online psykologhjælp til spiseforstyrrelser – kontakt os for at høre mere, eller book en tid nu hos én af vores psykologer.

Spiseforstyrrelser er en betegnelse, der dækker over en række sygdomme karakteriseret ved forstyrret spisning. Herunder findes bl.a. anorexia nervosa (nervøs spisevægring), bulimia nervosa (nervøs spiseanfaldstilbøjelighed), spiseforstyrrelse hos småbørn, pica (spisning af forskellige genstande, som egentlig ikke er spiselige), binge eating disorder (BED – betegner spisning af store mængder mad, uden at gøre brug af udrensningsmetoder som ved bulimia nervosa), samt anden spiseforstyrrelse (anden spiseforstyrrelse dækker her over mennesker, der har problemer med deres spisning, men som ikke opfylder kriterierne for én af de andre spiseforstyrrelser. Af de nævnte spisefortyrrelser er anorexia nervosa (anoreksi) og bulimia nervosa (bulimi) de to mest almindelige former.

Anoreksi debutterer oftest i teenageårene. Det anslås at omkring 0,5 % af teenage piger og unge kvinder er ramt af anoreksi, og der ses nu en debut helt ned i otteårsalderen.
Sygdommen udløses som regel i forbindelse med udfordrende livsomstændigheder knyttet til seperationsprocesser og identitetsdannelser i puberteten.
I relation til anoreksi ses ofte slankekure, uden at der objektivt set behøver at være behov herfor. Herudover ses overdreven eller ekstrem motion eller sport.
Kalorieindtag og forbrænding underkastes en ekstrem kontrol, og der kan udvikles tvangsprægede adfærdsmønstre omkring kost, spisning og motion.
Fokus på krop og kost bliver efterhånden en fuldtidsbeskæftigelse, på bekostning af skole, arbejde og sociale relationer. Der ses depressive episoder, samt udtalt irritabilitet.
Sygdomsindsigt og erkendelse ses ofte meget ringe, eller ligefrem manglende.

Bulimi er gradvist gennem de sidste 30 år blevet den hyppigst forekommende spiseforstyrrelse. I modsætning til anoreksi, som debutterer i teenageårene, debuterer bulimi først ved overgangen mellem teenage og voksenalderen. Det anslås at omkring 2% af unge danske kvinder har lidelsen.
Bulimi starter ofte som en generel utilfredshed med krop og vægt. For at opnå vægttab spiser personen restriktivt, indleder en række slankekure, og øger mængden af sport eller motion.
I stedet for at tabe sig, som det er tilfældet ved anoreksi, udvikles i stedet en periodevis og voldsom trang til mad, der medfører overspisning og kontroltab. Overspisning og kontroltab er de to hoved-kriterier ved bulimi. Kontroltabet betyder her, at overspisningerne ikke kan stoppes, og der indtages i stedet unaturligt store mængder mad. Disse overspisninger ledsages efterfølgende af følelser af panik eller afmagt, og en stærk trang til at råde bod på den fedende virkning, som overspisningen vil afstedkomme.
Overspisningerne i bulimi hænger tæt sammen med de vægtreducerende aktiviteter som efterfølgende initieres. Her er opkastninger en hyppigt anvendt strategi. Ligeledes ses anvendelsen af afføringsmidler hertil. Den måske mest anvendte strategi for vægtreduktion ved bulimi er overdreven fysisk motion. Der ses ofte tvangsprægede ritualer som f.eks. at der ikke må indtages føde igen, før den vægtreducerende aktivitet er udført.

Har du brug for online psykologhjælp til spiseforstyrrelser, eller er du pårørende til et menneske med spiseforstyrrelse, så kontakt os for mere information, eller book en tid nu hos én af vores psykologer.