Corona

En pandemi er brudt ud i verden, og det påvirker os alle sammen – både direkte i form af smitterisiko og sygdom hos os selv eller nærtstående samt indirekte gennem de omfattende tiltag for at forsøge at begrænse og kontrollere spredningen. Verden er under stort pres, usikkerheden er allestedsnærværende, og vi kender endnu ikke alt til COVID-19 eller i hvor høj grad virusset vil udbrede sig. I denne forbindelse er oplevelsen af mild ængstelighed både naturlig og funktionel.

En lettere grad af angst vil motivere os til at træffe nødvendige forholdsregler og indarbejde nye rutiner, der hjælper os til at holde os til de til enhver tids gældende retningslinjer. Angsten gør det også mindre fristende at vende tilbage til vante forlystelser og advarer os, hvis vi uforvarende er ved at gøre noget, som ikke længere er i tråd med de nye normer og regler for acceptabel adfærd. Meget af den nye adfærd, som er forventet af os, er trods alt ikke lystbetonet. De færreste mennesker synes, det er sjov at vaske hænder, spritte af eller konsekvent holde 1-2 meters afstand fra andre mennesker.

Angsten sørger i denne forbindelse for at belønne os for at opføre os hensigtsmæssigt ved midlertidigt at lette det følelsesmæssige og kropslige ubehag, så længe vi handler i overensstemmelse med de nødvendige forholdsregler. Mennesker, som er præget af overpositiv tænkning, og som ikke oplever nogen angst eller kun i meget lav grad, har sandsynligvis ikke bare en højere risiko for at blive smittet, men også en højere risiko for at smitte andre. Mild angst er altså i den nuværende situation hensigtsmæssig og formentlig til hjælp både for dig selv og andre.

Nøgleordet er i denne forbindelse ”mild”. For mens det er til gavn at tage sig i agt for truslen ved corona ved at efterleve myndighedernes anbefalinger, bliver angsten problematisk, såfremt den vokser sig ud af proportion med den faktiske trussel og i sig selv bliver til pinsel for individet. Problemet opstår altså, når den milde ængstelighed og påpasselighed udvikler sig til reel coronaangst.

Det er vigtigt at understrege, at depression er en psykisk lidelse, og altså ikke har noget at gøre med ”dovenskab” eller at ”skulle tage sig sammen”. De depressive symptomer ligger udenfor personens kontrol, og kræver i mange tilfælde behandling ved psykolog, eller medicinsk behandling med antidepressiva.

Vi anvender kognitiv terapi i behandlingen af depression, hvilket er anbefalet af Sundhedsstyrelsen til behandling af let til moderat depression.

Coronaangst bliver en angstlidelse, når ens tanker, følelser, kropslige reaktioner og handlinger ikke længere er til hjælp, når de opleves som uønskede og overdrevne, og når angsten begynder at gribe ind i ens hverdag, så normale situationer undgås eller væsentligt besværliggøres. Corona-angst kan beskrives som et særtilfælde, der placerer sig under den bredere kategori sygdomsangst, også kaldet helbredsangst.

Ligesom andre former for sygdomsangst, er angst for COVID-19 et multifacetteret problem bestående af ubehagelige følelser (f.eks. frygt, bekymring), fysiologisk overaktivering (f.eks. vejretrækningsbesvær, feberfornemmelse, svimmelhed), tanker og billeder omhandlende virus, sygdom og død, samt undgåelse af situationer forbundet med oplevet fare eller overdreven brug af sikkerhedssøgende adfærd i disse situationer.

Angst for corona kan eksempelvis komme til udtryk ved, at man bliver irritabel eller grædefærdig, at man føler sig handlingslammet og ude af stand til at overskue eller håndtere situationen, eller at man føler sig paralyseret af angst eller dødsangst. I visse tilfælde kan der forekomme anfald af panik eller angstanfald.

Angsten i forbindelse med coronavirus kan rette sig mod mange forskellige forhold. Først og fremmest oplever mange stor angst for selv at blive smittet med corona eller for at smitte andre. Dette relaterer sig eventuelt til en dødsangst eller en angst for at miste nogen, man holder af. Bekymringerne kan dog også rette sig mod økonomiske eller praktiske forhold, og man kan eksempelvis være bange for at blive fyret eller for pludselig ikke at have mad nok til sin familie.

I sådanne tilfælde kan angsten minde meget om den, der kendetegner generaliseret angst. Der kan også være tale om en mere diffus ængstelighed og usikkerhed omhandlende, hvad der mon skal ske med verdenssituationen fremadrettet – noget man også ser i forbindelse med blandt andet klimaangst. For mange kan denne frygt for COVID-19 slutteligt føre til en forstærkning af allerede erhvervede angsttilstande eller psykiske lidelser.

Selvom vi alle i større eller mindre grad mærker ængstelse i forbindelse med den aktuelle pandemi, kan frygten altså for nogle lede til svær og behandlingskrævende angst. Hvis du oplever at være psykisk påvirket af udbruddet af coronavirus, således at du har svært ved at overskue din hverdag, oplever angstanfald eller panikanfald, eller føler dig overvældet af hele situationen og har svært ved at være i dig selv, kan psykologhjælp være relevant at overveje.